Arken er blevet udrustet med Digilock låse

arken-museum-for-moderneae    arken-museum-for-mo26a9880

Arken Museum for Moderne Kunst er fornylig blevet udrustet med et antal Digilock kodelåse.

Ordren er kommet i stand via Danzafe, der er C J Holm´s partner på det danske marked. Digilock kodelåse er blevet monteret på de garderobeskabe, som de besøgende skal bruge til opbevaring af tasker, fotokameraer, selfiestænger mm. Produktet er valgt på grund af den høje sikkerhed, betjeningsvenligheden og fordi kodelåsens enkle og tidsløse design med en rustfri matbørstet finish passer fint ind i det øvrige interiør. Gæsten taster en personlig, vilkårlig 4-tals kode og efter åbning er boksen klar til den næste gæst.

dk-s_p  garderobe_locks_arken_1    garderobe_locks_arken_3

Digilock®, der er grundlagt i 1981 og med hovedkvarter i Californien, er en global leder i levering af avancerede elektroniske låse og sikkerhedsløsninger til møbler og skabe. Innovativt design og teknologier samt pålidelighed er de vigtigste faktorer, der bidrager til Digilocks succes.

ARKEN Museum for Moderne Kunst, der blev indviet i 1996, ligger stor og monumental midt i det menneskeskabte landskab, Køge Bugt Strandpark, syd for København. ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst og museets maritime arkitektur med den spidse stævn, der majestætisk stikker frem i terrænet, har vundet anerkendelse i både ind- og udland.

ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990. To røde tråde løber igennem samlingen. Den ene er kunst, der handler om det moderne menneskes eksistens. Den anden linie fokuserer på den kunst, der gennem nye former, materialer og medier handler om selve kunstbegrebet.