C J Holm er agent for Razeto & Casareto

R&CLOGO

Razeto & Casareto er et stort navn i Italien, når det drejer sig om låse og beslag til den maritime branche og mere end 40 % af omsætningen stammer fra eksport til hele verden også til Danmark.

 F.lli Razeto & Casareto er grundlagt i 1920 og beliggende i Sori ved den liguriske kyst, 15 km fra havnebyen Genova.

Siden begyndelsen har virksomheden fremstillet produkter til skibsværfterne og i 1970´erne diversificerede  F.lli Razeto & Casareto produktionen ved også at fremstille tilbehør til lystbåde og  yachter, herunder luksus yachter.

Det brede udvalg af produkter fremstillet af F.lli Razeto & Casareto omfatter bl.a.: dørlåse og alt relateret tilbehør til døre og møbler, skinne og vogn til skydedøre, hængsler, dørholder, kroge, dørlåse, snapbeslag, skudrigler, møbelskruer, håndtag, skålgreb, ventilatorer, gelændere, rør, vandtætte døre og luger. Udover standardproduktionen tilbyder virksomheden alle former for specialfremstillede løsninger selv i begrænsede serier i materialer som f.eks. messing, aluminium, jern og rustfrit stål. Forskning og udvikling inden for de nyeste teknologier, og deres anvendelse, har altid været af afgørende betydning for F.lli Razeto & Casareto´s forretningsstrategi. ISO9001: 2000 certificering vidner om en kvalitet i produktionsstyringen, der opfylder de højeste italienske og internationale standarder.

4017lock   ventilatorspjaeld

Allerede tilbage i 1960´erne etablerede grosserer Thorvald Kortbæk, den nuværende indehaver Frederik Kortbæks far, et forretningssamarbejde med F.lli Razeto & Casareto, som varede i over 30 år. Det er derfor med stor glæde og stolthed, at samarbejdet igen kan fortsætte mellem familien Kortbæk og familierne Razeto og Casareto efter en kort afbrydelse. F.lli Razeto & Casareto´s vision, historie og produkter passer glimrende ind i C J Holms egen virksomhedsprofil og vifte af repræsentationer for førende europæiske  fabrikker af kvalitetsprodukter i låse og beslag. Med F.lli Razeto & Casareto afdækkes markedet for skibstekniske artikler, som har manglet i C J Holms portefølge.

IMG_1780