CJ Holm

C J Holm er en familieejet handelsvirksomhed, der beskæftiger sig med salg af materialer, værktøj eller løsninger til byggebranchen, erhvervs- og industrivirksomheder samt private hjem.

Værdigrundlaget

C J Holm, der fra 2013 viderefører aktiviteterne efter Kortbæk Internationale Agenturer, har det som sin mission at forsyne markedet med både internationale og danske kvalitetsprodukter som enten halvfabrikata eller forbrugsvarer og services til fortrinsvis byggeri og industri til gavn for dansk eksport og hjemmemarked. Vi opfatter os selv som et tandhjul, der ganske vist er lille, men dog er med til at holde hele samfundsmaskineriet i sving.
At virke både som handelsagent og distributør, der formidler kontakt mellem potentielle kunder og nøje udvalgte leverandører, anses for at være den bedste måde at opfylde visionen om, at være en national såvel som international anerkendt virksomhed, der skaber solid værdi og vækst i et kompliceret globaliseret marked.
Ved en målrettet, fleksibel, præcis og effektiv personlig indsats på et højt fagligt og etisk niveau og ved at holde de gode handelstraditioner i hævd, vil vi gerne være med til at skabe bedre konkurrencedygtige, innovative og bæredygtige resultater for både vore kunder såvel som vore forretningsforbindelser. Det har C J Holm gjort siden 1887 og det vil vi godt fortsætte med.

Vores handlingsparametre

C J Holm repræsenterer udenlandske fabrikker indenfor byggeri og industri, der er nøje udvalgt i forbindelse med vor løbende sortimentstilpasning og som lever op til vore præcise produkt- og produktionskrav.