Coram er en familieejet virksomhedsgruppe med hovedsæde i Holland.
Med rødder helt tilbage til 1754 omsætter Coram koncernen for omkring 120 mill. € og har formået at være markedsledende i flere af de mere end 70 lande man er repræsenteret.
Corams 4 strategiske brands, Geesa, Tiger, Sealskin og Impey i tilbehør og udstyr til badeværelser og toiletter, er målrettet den maritime branche, hotelbranchen samt boligmarkedet.
Produktpaletten er meget alsidig med adskillige unikke designserier i det øverste og luksusprægede samt mellemste markedsegment i ren messing og zamak med mange spændende finishes. F. eks. børstet guld, børstet sort metal, mat sort, rustfri stål, krom, marmor effekt, mønstre, glas samt kundetilpassede overflader.
Coram tilbyder desuden som en af de ganske få på verdensmarkedet henholdsvis 15 og 10 års produktgaranti. Sortimentet omfatter derudover f.eks. badevægte, hårtørrere, barber-/kosmetikspejle, badeforhæng, bade-måtter, badebar, brusekar, brusekabiner, toiletstøtter, toiletsæder, brusesæt samt alt til offentlige toiletter. Gå på opdagelse i alle produkterne her.
Corams vision er, “at få mennesker til at have det godt med daglige rutiner i det mest personlige rum i hjemmet” og “at designe, producere og markedsføre badeværelsestilbehør og bruseløsninger, med den højeste standard i æstetik, funktionalitet og brugervenlighed.”
Coram kan fremvise en meget flot international referenceliste over alt i verden, som anerkendelse af den dedikation og vision man stræber efter.
C J Holm viderefører som distributør samarbejdet med Coram på det danske marked i fuld forståelse med Mariteam A/S, der mere satser på deres maritime kerneforretninger. Frederik Kortbæk har i øvrigt som konsulent været knyttet til Mariteam A/S for nogle år siden og har i den forbindelse erhvervet sig et godt kendskab til Geesa/Coram konceptet og produkterne.
C J Holm glæder sig til at betjene nuværende og fremtidige kunder og henviser gerne til nærmeste forhandler.